Skovhaven omkring Stavnsbo
Omkring Stavnsbo findes flere skovhaveområder med planter, buske og træer, der kan bruges til forskellige ting.
Planterne er spiselige og har specielle egenskaber. Der er skilte med QR koder ved, så man kan læse om den enkelte plante.
Alle er velkomne til at bruge lidt af planterne til gryden over bålet, en kop te eller i salatskålen. Pluk forsigtigt, så de kan blive ved med at gro og sprede glæde i mange år.

Om projektet "Skovhave med QR-koder"
Projektet er nu afsluttet. Det er blevet en stor succes. Lige siden vi begyndte etableringen i efteråret 2023 og frem til nu har de forskellige hold på Stavnsbo og andre i lokalområdet haft glæde af skovhaven. Børn og unge fra både de grønne Pigespejdere og FDF var med i processen med at anlægge de forskellige skovhaveområder. Det har været spænende at følge planternes udvikling.
På Stavnsbos arbejdsweekend i foråret 2026 blev Skovhaven tilset og klar-gjort af frivillige efter vinteren. Mange af planterne er allerede vokset godt til. Selvfølgelig tager det lang tid før frugt og bærbuskene bliver rigtig store, men allerede sidste efterår kunne vi høste lidt. Planterne trives fortsat og vi mærker en glæde over at kunne anvende planter fra skovhaven blandt brugerne af hytten og folk, der færdes i området.
Tak til alle, der var med til at gøre Skovhaven med QR-koder til virkelighed. Skovhaven vil helt sikkert blive ved med til at give gode naturoplevelser til børn og unge i mange år fremover.
Se billeder fra etableringen af skovhaven herunder.







